Menu Luk

Casehistorier fra praksis

I forbindelse med kurserne om Det dobbelte blik, har kursisterne skulle reflektere over en case fra egen praksis og analysere den ud fra mindsettet om Det dobbelte blik. 

Nedenstående er cases som der kan bruges  i arbejdet med det dobbelte blik. Casene er både cases som  der kan anvendes til at træne mindsettet ,og cases som er analyseret udfra det dobbelte blik  

Fakta

Der er givet tilladelse til, at vi må bruge de valgte cases, og informationer om personer er anonymiseret eller “skjult” ved for eksempel at bruge et andet navn, alder etc. 

Melanie anbringes som 4 årig i plejefamilie efter ophold på familieinstitution

Grundlaget for anbringelsen er, at mor og far har begrænsede forældrekompetencer i forhold til  mentalisering. De samtykker til anbringelsen.

Melanie opstarter i almindelig dagtilbud efter indkøringsperiode hos plejefamilien med fokus på tilknytningsarbejdet. Umiddelbart efter opstart i institution begynder Melanie at udvise en bekymrende adfærd. Hun virker indesluttet, og hun begynder at gemme mad på værelset. Plejefamilien finder mad under sengen, og pigen begynder at være tiltagende konfliktsøgende.

I børnehaven oplever de også ændret adfærd. Melanie begynder at slå de andre børn, hun virker ked af det, og hun fortæller flere gange, at hun savner ”sin rigtige mor og far”. Personalet i børnehavepersonalet er forvirrede. De oplever, at Melanies samvær med biologisk forældre ikke er godt for Melanie.  Plejefamilien har behov for redskaber til, hvordan de kan arbejde med Melanies bekymrende adfærd.

I den seneste statusudtalelse til kommunerne beskriver plejeforældrene følgende: “Melanie er ikke alderssvarende på en række punkter. Melanie er stadig ikke renlig. Hun har søvnproblemer, og hun vil ikke sove om aftenen. Hun gemmer mad og vil ikke spise, når der er andre til stede. Børnehaven er bekymret, da hun er udadreagerende, kravafvisende og impulsstyret.”

Janus på 8 bliver sammen med sin lillesøster akut anbragt uden for hjemmet

Janus er 8 år gammel, og han er vokset op i et ustabilt omsorgsmiljø, som har været præget af vold, konflikter, misbrug af euforiserende stoffer samt en generel belastet familiehistorie. Janus bliver sammen med sin søster på 5 år, akut anbragt uden for hjemmet. Børnene bliver anbragt i en akut plejefamilie, mens der ledes efter et mere permanent match til dem. Janus er sød, genert og kan have en tendens til at tilpasse sig, eller som en pædagog sagde ”gå i ét med væggen.” Han er fysisk en mindre og noget spinkel dreng, og han er fremstår ofte bleg. Han har en enkel ven på sin skole, som til gengæld er en ven, han er meget tæt med. I hjemmet er han ligeledes stille og bruger meget tid på at tegne og være kreativ, som han er god til. Janus’ søster er mere udadvendt og overhaler ham i motoriske forudsætninger og i hendes mere frembrusende facon, hvilket betyder at han i hans adfærd, minder mere om en lillebror, end storebror. Børnene flytter til deres nye plejefamilie i marts 2019, og matchet virker perfekt. Plejeforældrene giver hurtigt udtryk for, at det er nogle virkelig søde og dejlige børn. Plejeforældrene skriver en god og gennemarbejdet status med blik for alt det, som børnene rummer. Kort tid efter begynder plejemor at ringe mere, søger sparring på Janus´ adfærd, som bekymrer hende meget. Det er plejekonsulentens vurdering, at Janus’ adfærd, er et udtryk for det omsorgssvigt, som han har været udsat for. Janus er på sin nye skole begyndt at kramme både børn og voksne meget, i en sådan grad, at børnene vælger ham fra. Janus er havnet i en klasse, hvor der er 19 drenge, og klassen er præget af uro, da der er flere børn med særlige behov. Plejekonsulent bliver sammen med plejemor bekymret for, at Janus er på overarbejde i sin klasse og febrilsk forsøger at navigere rundt, samtidig med at han enkelte dage resignerer og trækker sig fra fællesskabet. Janus giver ligeledes udtryk for fysisk ubehag dagligt efter skole. Han skifter klasse og efter skolestart beskriver plejefamilien, at de oplever en dreng med større overskud til det sociale og til læring.

Familieplejekonsulent oplever fortsat, at plejemor i sparringssituationer kan have en tendens til at tale om Janus i en mere problematiserende form, end at være nysgerrig på, hvad der kan ligge bag hans adfærd. For hvorfor snakker han pludselig babysprog? Hvorfor eksploderer han voldsomt, når han får et nej? Hvorfor har han brug for meget fysisk nærkontakt? Hvorfor virker det til, at han konkurrerer med sin søster? Alt dette er bare enkelte af de temaer, der har været vendt. Plejekonsulent bliver nysgerrig på at udforske eget samarbejde med plejefamilien med udgangspunkt i mindsettet Det dobbelte blik. Dette er fordi konsulenten har en hypotese om, at plejemor har det svært med at have ressourcesynet i hendes dagligdag med Janus. Ud over dét er det værd at se på, hvordan dagligdagen er for Janus, og om Janus’ handle- og væremåde kan fortolkes ud fra Det dobbelte blik.

Miro kom til Danmark fra Eritrea som 11-årig, og har det svært i skolen

Miro er en dreng på 15 år, som går på en specialskole. Miro flygtede sammen med sine forældre fra Eritrea til Danmark, da han var 11 år gammel. Miros lærere beskriver Miro som en stille dreng, der ofte sidder alene i klassen. Han har svært ved at tale og forstå dansk, hvilket betyder, at han har svært ved at følge med i undervisningen og beskrives som fagligt svag.

Han deltager meget sjældent aktivt i timerne, og derfor er lærerne usikre på, hvad han kan fagligt. Han har det især svært i dansk, hvor læreren oplever ham som ukoncentreret, og helt mentalt fraværende. Det er sjældent, at Miro har lavet sine lektier. Det eneste fag, hvor Miro deltager aktivt, er i idræt, hvor idrætslæreren fortæller, at han er i et socialt fællesskab med et par af de andre dreng.

Af handleplanen, fremgår følgende:
Miro skal modtage støtte til at kunne sige fra over for sin storebror, som til tider er meget dominerende. Miro skal udvikle en højere grad af skolemotivation ved at ville i skole om morgenen. Miro skal blive bedre til ikke at komme i konflikt i kravsituationer. Miro skal opstarte en sund fritidsaktivitet. Miro skal udvikle sine mentaliseringskompetencer.

Josefine på 10 udviser bekymrende adfærd og er impulsstyret og konfliktskabende

Josefine er 10 år og går i 3. klasse i almindelig folkeskole. Skolen er bekymret for Josefine. Skolelederen beskriver, at Josefine udviser bekymrende adfærd. Hun er meget ukoncentreret og støjende i timerne. Hun virker impulsstyret og konfliktskabende. I sociale sammenhænge udviser hun en grænsesøgende adfærd. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at hun konkret har ” hugget” en anden piges mobiltelefon, læst hendes beskeder og gemt den i klassen for hende. Hun udviser til tider udadreagerende adfærd og har affektudbrud.  Hun råber og sparker og har svært ved at regulere sig selv. Den stedlige PPR er tilknyttet sagen. 

Af PPR vurderingen fremgår der følgende:

Josefine er en pige, der er stærk og kognitiv indenfor normalområdet. Hendes indlæringsforudsætninger er således tilstede, så længe hun ikke udsættes for bekymrende tanker omkring sig selv og andre. Hun er blevet testet. Resultaterne er svingende og skal ses i lyset af, at Josefine for nylig er blevet mere bekymret ift. sin familie.”

Sagen drøftes på et tværfagligt møde hvor plejefamilien, skolen, PPR – psykolog, sagsbehandler og familieplejekonsulent deltager.  De er uenige i hvordan Josephines  være og handlemåder skal forstås

Eksamenscase: Flodmetoden som eksempel på, hvordan man kan arbejde med Det dobbelte blik

Problemformulering
På hvilken måde kan jeg bruge ”Det dobbelte bliks” metoder og mindset i en konkret familie? Hvordan kan flodmetoden være med til at gøre en forskel i mors samspil med sin dreng? Hvordan kan jeg facilitere en proces, hvor mor får mulighed for at forstå sig selv og sine handle og væremåder i samspillet med sin dreng, og hvilken udvikling kan det skabe for drengen?

Case
Dreng 3 år.  Drengen er ofte trist, vred eller indelukket på skift. Mor har en psykiatrisk diagnose, meget svingende i humør og energi og dermed til tider uforudsigelig i sine reaktioner. Hun kan have svært ved at holde fast i de gode følelsesmæssige refleksioner og handlinger i samspillet med drengen.  Hun har svært ved at mentalisere og se det 3-årige barn. Hun er ofte irettesættende på en negativ måde med vred, træt og irriteret stemme.

Metode
Jeg har valgt flodmetoden for at facilitere en proces, hvor mor bliver mere bevidst om egne ressourcer og sårbarheder. Dette ud fra en hypotese om, at et bedre kendskab til sig selv vil øge mentaliserings evnen, både i forhold til sig selv og i samspillet med drengen. Jeg skal facilitere en proces hvor mor får mulighed for, også at se det meningsfulde i drengens adfærd. Mor bliver sensitiveret i samspillet med drengen når vi sammen oversætter drengens adfærd til noget mere meningsgivende. Jeg vil bruge Vend på hovedet skemaet til at facilitere refleksioner om skjulte ressourcer sammen med mor.

Erfaringer fra en Ungeenhed – Det dobbelte blik som et fast punkt i de unges handleplan

’Ungeenheden’ er en afdeling, hvor ansvaret for alle unge i kommunen er placeret. I enheden har de valgt at integrere det dobbelte blik i deres handleplansredskab, som laves i tæt samarbejde med de unge. Rent praktisk har handleplanen fået et nyt afsnit, med afsæt redskabet ’vend-på-hovedet skemaet’.  Dette indebærer at medarbejderne skal beskrive hvordan de unges handle- og væremåder både rummer ressourcer og skjulte sårbarheder. En af ungeguiderne forklarer, at det nye punkt i handleplanen bidrager til nye perspektiver på den unge. Det skaber mulighed for en ny og mere handlekraftig fortælling om den unge, som adskiller sig fra den, som den unge ofte har med sig fra sin journalbaggrund. 

Han oplever, at mindsettet er med til at udfordre hans forforståelse og at det åbner op for hidtil skjulte muligheder, fordi det udvider hans blik på den unge samtidig med, at det i høj grad også udvider den unges blik på sig selv. Mindsettet styrker ham samtidig i at værne om de unges ressourcer og bygge videre på dem. Det fremkalder både smil, glæde og forundring hos den unge, når han anvender det. Han fortæller blandt andet om en ung kvinde, som boede på et opholdssted i efterværn. Med den historie og beskrivelse som allerede var beskrevet i hendes handleplan tydede alt på, at hun skulle blive boende i efterværnet. Den unge fortalte i forbindelse med gennemgangen af hendes handleplan, at hun var træt af at blive beskrevet som en ’freak’ med diverse diagnoser og problemer. I samspil med den unge valgte kontaktpersonen derfor at udarbejde en helt ny handleplan med afsæt i det dobbelte blik. De brugte blandt andet ’Den særlige ordbog’ til at sætte fokus på nogle af ressourcerne i hendes handle- og væremåder. På denne måde blev hendes hidsige temperament og tendens til at være udadreagerende vendt til en beskrivelse om hende som handlekraftig og viljestærk samt at hun ikke er typen som brænder inde med sine følelser. Den unge genkendte sig selv i de kompetencer, som blev fremhævet i den nye handleplan, hvilket gav hende en større selvtillid. Ved slutningen af mødet tog hun et billede af sin handleplan, for at hun kunne huske sig selv på hendes ressourcer.

Erfaringer fra kontaktperson – Det dobbelte blik som rammesættende for statusrapporter

En kvinde, der arbejder som kontaktperson, har valgt at anvende det dobbelte blik i hendes statusrapporter. Helt konkret er hendes statusrapporter stadig bygget op omkring ICS men inden for hvert domæne i ICS-trekanten har hun, som noget nyt valgt, at inkorporeret et punkt, hvor hun beskriver både ressourcer og sårbarheder i barnets væremåde. Under punktet ’Barnets udvikling og adfærd’ drøfter hun f.eks., de ressourcer, som er til stede i barnets adfærd. Bagefter vender hun den samme ressource på hovedet, for at spotte sårbarheden i den. Omvendt tager hun også udgangspunkt i nogle bekymringer og sårbarheder omkring barnet for at se hvilke skjulte ressourcer, der kunne være til stede. Kontaktpersonen fortæller at hun ved at indskrive det dobbelte blik i sine statusrapporter har fået en undskyldning for at tænke ud af boksen og ikke mindst en mulighed for at få bredt det dobbelte blik ud i verdenen: hos barnet, deres forældre og andre fagprofessionelle. Hun oplever at mindsettets tilgang hjælper barnet og hele systemet omkring barnet med at se potentialerne. Når hun anvender det dobbelte blik i sine statusrapporterm, viser hun samtidig børnene, at hun ikke er optaget af hvorvidt de er ’rigtige eller forkerte’. Hun fokuserer i højere grad på de potentialer som de har, i kraft af deres særlige opvækst. Det er med til at styrke deres selvværd og gør, at de får et andet blik på sig selv.

Erfaringer fra Familieplejen – Det dobbelte blik i arbejdet med plejeforældre

En gruppe familieplejekonsulenter deltog i afprøvningen af kompetenceudviklingsforløbet. Flere af dem har efter forløbets afslutning haft gode erfaringer med at anvende mindsettet til at hjælpe deres plejefamilier med at ’vende tingene på hovedet’ og derigennem hjælpe plejeforældre med nye perspektiver på deres egne og deres plejebarns handlemønstre. 

Udover at hjælpe plejefamilierne, oplever en af familieplejekonsulenterne også at mindsettet hjælper hende, når hun selv føler sig fastlåst i sit arbejde. Hun erfarer blandt andet, hvordan mindsettet hjælper hende med at udfordre hendes forforståelse af både plejeforældre og barnet. Hun forklarer at hun både anvender mindsettet i en løs og indirekte form, hvor hun indtænker det i den måde, hun italesætter barnet og plejefamilierne, og i den måde hun agerer i forhold til dem på. Andre gange bruger hun det dobbelte blik i en mere direkte form, hvor hun eksempelvis sætter sig med plejeforældrene og laver ’vend-på-hovedet-øvelsen’ for at skabe fokus på alle ressourcer og sårbarheder i barnets væremåder. 

Hun fortæller blandt andet om en plejefamilie, som var kørt fast i de samme udfordringer. Der skete ikke fremgang og samarbejdet mellem hende og plejeforældrene blev samtidig sværere. Hun valgte derfor at introducere det dobbelte blik for plejeforældrene, hvor de sammen udførte ’vend-på-hovedet øvelsen’. Plejeforældrene havde svært ved at tackle deres plejebarns indadvendte væremåde. Gennem øvelsen fik de større indblik i deres egne handlemåder og deres behov for at være meget ekspressive og udadvendte. Samtidig fik de et nuanceret blik på baggrunden for deres plejebarns adfærd og ikke mindst sårbarhederne og styrkerne i dem. Familieplejekonsulenten oplevede hvordan øvelsen gav ny energi til både hende og plejeforældrene. De foregående supervisionsforløb havde været hårde for plejeforældrene. Familieplejekonsulenten oplevede hvordan øvelsen gav hende og plejeforældrene fornyet energi. Det var svært for plejeforældrene, når der blev stillet et spejl op foran dem, men i ’vend-på-hovedet øvelsen’ oplevede familieplejekonsulenten hvordan der blev skabt et trygt, udforskende og samarbejdsvilligt rum. Den nye ramme blev et skift for begge parter og gjorde både plejeforældre og familieplejekonsulenten i stand til at arbejde aktivt med sine forforståelser. Plejeforældrene tænkte hurtigt i måder, hvorpå de kunne understøtte deres plejebarn. Deres frustrationer blev i stedet vendt til en større forståelse for barnet og et bedre indblik, i hvordan de som plejeforældre kunne arbejde med sig selv.

Indholdsfane

Bitnami