Flodmetoden
Hvad
I flodmetoden bruges floden som metafor for barnet eller den unges liv. Den måde, floden former sig på, er altså et udtryk for det livsforløb barnet eller den unge har haft, og derfor vil floden tage sig tage sig forskelligt ud alt efter hvis livsforløb, den afspejler. I arbejdet med flodmetoden, vil man i samtale med barnet eller den unge konkret tegne en flod. Det kan både være den unge eller dig som fagperson, dig tegner – alt efter, hvad den unge har det bedst med. Her kan turbulente eller svære perioder livsforløbet for eksempel symboliseres ved klippefremspring eller stærk strøm, mens mere rolige perioder vil være kendetegnet ved en roligere flod. Ved at gennemgå livsforløbet på denne måde kan metoden bruges til at tale om og undersøge, hvordan barnets måder at handle på i omtalte perioder eller hændelser både kan udgøre en udfordring og en styrke. Det er altså et redskab til at finde de skjulte ressourcer, og det kan hjælpe til, at barnet eller den unge får et bedre blik på, hvordan de håndterer den modstand, de møder. Tegningen giver et fælles udgangspunkt for samtalen, og kan gøre det lettere at gå tilbage til konkrete eksempler, man kan arbejde ud fra. Man kan også bruges flodmetoden sammen med andre professionelle, for at få et bedre indblik i et barn eller en ungs situation.
Eksempel på en flod
Flodmetoden, som den er brugt her, er en videreudvikling af en allerede kendt metode inden for medicinske verden. Metoden er udviklet i forsknings- og udviklingsprojektet.
Eksempel på en flod, der viser en ungs livsforløb
Du kan læse mere om flodmetoden i bogen “Det dobbelte blik – Se styrkerne i det særlige hos børn og unge i udsatte positioner. Bestil bogen her
Hvordan er der arbejdet med metoden i implementeringsprojektet
På et kursusforløb, kan deltagerne arbejde med flodmetoden ud fra en allerede kendt sag. Kursisterne tegner barnets eller den unges livsforløb gennem floden, hvor der gerne må gøres brug af symboler, metaforer og andet. Kursisterne arbejder i grupper på 5, hvor de udvælger en sag, de vil arbejde med. Det er en fordel, hvis de alle kender til sagens oplysninger, men ellers er det primært den, der kender til sagens forløb, der fortæller. De andre tegner og stiller nysgerrige spørgsmål. Derefter genbesøger man flodens forløb med mindsettet Det dobbelte blik, for at se, om der er steder i fortællingen, der kan vendes på hovedet. Til sidst fremlægges hinandens floder, med fokus på genbesøget, og hvordan dette kan bruges i et nutidigt og fremtidsperspektiv i forhold til fortællingen om barnet eller den unge, og hvilke konkrete handlinger, der kan foretages på den baggrund, i forbindelse med at vende udfordringer til ressourcer.
Erfaringer fra implementeringsprojektet
Vi har under vores kurser arbejdet med flodmetoden i forhold til kursisternes egne praksissager. De har blandt andet skullet træne deres egen facilitatorrolle, i forhold til at anvende flodmetoden som værktøj til drøftelsen af en given sags oplysninger. De har også afprøvet flodmetoden som mellemrumsopgave (refleksionopgave, der ligger mellem kursusgangene, hvor man inddrager egen praksis), og brugt metoden som understøttende redskab i børnesamtalen, i forhold til at inddrage barnets egne fortælling og erfaringer.
Livshistoriefortællingen gennem floden var det nemmeste for kusisterne, hvor selve genbesøget var mere kompliceret for flere af dem. Her blev vores erfaring, at det er vigtigt at holde fast I kursisternes genbesøg, hvor de skal fremanalysere hvilke skjulte potentialer, der kan ligge i nogle af de tidligere oplevelser, der har været beskrevet som negative. Det er her vigtigt at pointere, at hvis genbesøget ikke laves med fokus på og udgangspunkt i Det dobbelte blik, anvendes floden reelt ikke til at finde skjulte ressourcer og gå på opdagelse i fortællingerne, og derved bliver floden blot en bekræftelse af det dominerende narrativ – hvilket er det, Det dobbelte blik gør op med.
Vi oplevede, at kursisterne meget nemt analyserer ud fra et resiliensperspektiv. De har således beskyttelsesfaktorer for øje. For eksempel, at der tidligere har været en tryg voksenperson i barnets liv, eller at barnet har været i gode fritidstilbud på et givet tidspunkt. Vores erfaring blev, at det i arbejdet med flodmetoden handler om at forstå barnet eller den unges tidligere historie, adfærd og handlinger i forhold til et meningsgivende perspektiv, og således at have blik for resiliens, SAMTIDIG med at have blik for hvilke skjulte potentialer, der kan spores gennem fortællingen om oplevelsen.
Vi udelukker altså ikke umiddelbart perspektiver, den fagprofessionelle finder relevante, men supplerer disse med mindsettet som perspektiv. Jagten på de “skjulte” ressourcer og sårbarheder i genbesøget af floden er således vigtig at fastholde, for at have mindsettet som en del af det analytiske blik på forhistorien. Vi erfarede, at kursisterne oplevede floden som en interessant øvelse, og der kom nogle rigtig gode drøftelser og forståelser ud af alle illustrationerne.
