Menu Luk

Billeder som dialogisk redskab

Hvad

Billeder kan være et godt redskab til at få en forståelse for barnet eller den unges handle- og væremåder. De associationer og metaforer, man skaber ud fra billeder vil variere, og der kan derfor være mange forskellige tolkningsmuligheder i samme billede, alt efter hvem der kigger på det. Et billede af for eksempel et skib kan på den måde tolkes og forstås vidt forskelligt, og kan give et godt afsæt for at begribe barnet eller den unges handle – væremønstre – og på samme tid se på både udfordringer og ressourcer i disse. Samtidig kan billedkort fungere som et godt dialogredskab i dét, at det på samme måde som flodmetoden giver et fælles tredje at tale ud fra.

Faktaboks

Der findes forskellige billedkort, der kan bruges som redskab til dialog. Det vigtige er, at billederne skal være åbne for forskellige associationer og tolkningsmuligheder.

Du kan læse mere om billeder som dialogisk redskab i bogen “Det dobbelte blik – Se styrkerne i det særlige hos børn og unge i udsatte positioner. Bestil bogen her

Hvordan er der arbejdet med metoden i implementeringsprojektet

Vi har arbejdet med dialogkort på forskellige måder. For at kickstarte den undervisningsgang, hvor vi arbejdede med brug af billeder til at understøtte refleksion, introducerede vi brugen af dialogkort gennem følgende øvelse:

  1. Intro til brug af dialogkort
  • Billederne placeres rundt omkring på gulvet, og deltagerne stiller sig rundt om billederne.
  • Deltagerne skal vælge et billede, som beskriver deres proces med at implementere mindsettet i deres tænkning. Endvidere skal de vælge et billede, der beskriver deres rolle som facilitator.
  • Herefter præsenterer hver deltager, hvorfor de har valgt billedet, hvad det symboliserer, og hvordan det har bidraget til en nuanceret forståelse af kursistens arbejde med Det dobbelte blik.
  1. To og to-drøftelse af mindsettet, med billeder som hjælperedskab
  • Hvert makkerpar får udleveret en bunke billeder
  • Den ene vælger et billede ud fra barnets karakteristika (det vil sige en kort fortælling om, hvorfor billedet er valgt, hvad der bekymrer og hvad der er barnets mest karakteristiske adfærd).
  • Herefter beskriver den anden, ud fra fortællingen om barnet, hvilke skjulte ressourcer og sårbarheder, der kan være vigtige at have blik for. Billedet kan igangsætte yderligere metaforer, som kan understøtte en proces med dette blik.
  • Til sidst vælger den første, hvilke beskrivelser vedkommende ønsker at arbejde videre med.

Erfaringer fra implementeringsprojektet

Erfaringerne fra disse øvelser med brug af dialogkort var, at nogle kursister fandt det mere relevant end andre. Til dem, der umiddelbart responderede kritisk på redskabet, forsøgte vi at udfordre deres komfortzone. Der var flere, der kunne se, at redskabet er særlig brugbart til børn og unge, der kan have svært ved at sætte ord på ting/have svært ved den klassiske samtaleform. Her kan dét at tale ud fra billeder understøtte samtalen.  Der var flere, der under supervisionsøvelsen bemærkede, at de fik nye blikke på barnets handle- og væremåder. Realiseringsfasen – hvor man ser på, hvilke handlemuligheder der er, fremadrettet – var dog den sværeste for kursisterne. Her var erfaringen, at det var vanskeligt for supervisor at fastholde den sidste, men vigtige fase.  Dette har skabt refleksioner om, hvorvidt øvelsen skal suppleres med en supervision, der alene understøtter realiseringsfasen af et ”nyt narrativ” – ligesom de Bonos tænkehatte både kan bruges til at understøtte refleksionsfasen (at vende et narrativ på hovedet) og kan bruges som redskab til alene at understøtte realiseringsfasen (finde nye praksisser, der understøtter at potentialerne bliver realiseret).

Bitnami