Hvad skal der til, for at et undervisnings- eller udviklingsforløb hjælper deltagerne med at forstå og arbejde med mindsettet – herunder at forstå, hvordan det adskiller sig fra andre, lignende tilgange? Og hvad skal der til, for at forløbet aktivt understøtter forandring og implementering i den kommunale virkelighed, mindsettet skal ‘virke i’ efter forløbenes afslutning? Det er de spørgsmål vi forsøger at svare på her. De seks opmærksomhedspunkter stammer fra et notat, der opsamler erfaringerne fra et kompetenceudviklingskoncept i Det dobbelte blik, som blev udviklet og afprøvet i 2018-2019.
Notatet er udviklet af Social Udviklingscenter SUS, og kan læses her: Erfaringsopsamling fra SUS
I det følgende beskriver vi seks opmærksomhedspunkter, som professionshøjskoler og andre uddannelsesaktører med fordel kan have for øje, hvis de ønsker at designe et kompetenceudviklingsforløb i Det dobbelte blik. De seks opmærksomhedspunkter er:
- Klæd underviserne på.
- Involver deltagernes ledelser – skab rum for praksisforandring.
- Uddan på tværs af fagligheder og funktioner.
- Uddan både praktikere og facilitatorer – men overvej rammen.
- Lav praksisnær undervisning – understøt eksperimenter.
- Brug underviseren som sparringspartner.
Opmærksomhedspunkterne tager særligt udgangspunkt i, hvordan uddannelsesinstitutioner og undervisere kan være med til at sikre et stærkt læringsudbytte og fremme en forandring i deltagernes praksis. Nedenfor bliver punkterne uddybet.
Klæd underviserne på
Det dobbelte blik er et mindset, som det kan kræve tid og træning at få tilstrækkeligt ind under huden, til at man kan give det videre. Det gælder både for kursister og undervisere, som skal videreformidle mindsettet. Derfor er det afgørende, at underviserne føler sig klædt på til opgaven.
Ved første øjekast kan Det dobbelte blik minde om allerede velkendte tilgange til at arbejde med anerkendelse, ressourceorientering m.m. Det kan betyde, at man overser de væsentlige forskelle og den potentielle radikalitet i mindsettet, hvis underviserne ikke kender Det dobbelte blik godt. Især er det erfaringen, at netop dobbeltheden i mindsettet overses: Det, at der kan være ressourcer i de handle- eller væremåder, som ellers opfattes som problematiske. Og at der er potentielle sårbarheder i det, der ellers opfattes som ressourcer. Det kan betyde, at kursisterne fastholder eller falder tilbage i velkendte måder at arbejde på frem for at udforske det nye i Det dobbelte blik. Omvendt er det erfaringen, at undervisere kan opleve modstand – f.eks. mod mindsettets insisteren på at lede efter potentielle ressourcer i det, der ellers beskrives som problematisk eller udfordrende ved barnet eller den unge. Det kan give sig udslag i en frygt for, at Det dobbelte blik bagatelliserer udfordringer og udelukkende fokuserer på ressourcer.
Derfor er det vigtigt, at underviserne klædes godt på – både indledningsvist og undervejs, når undervisningens dilemmaer og tvivlsspørgsmål dukker op. Især har det vist sig vigtigt, at underviserne får mulighed for at opdage, reflektere og få sparring i forhold til de faldgruber, der kan være i mødet mellem mindsettet og praksis. Når underviserne er klædt på til at guide og gå tæt på kursisterne netop der, hvor det udfordrer, viser erfaringerne, at potentialet for læring og forandring i praksis er størst.
Involver deltagernes ledelser – skab rum for praksisforandring
Opbakningen fra ledelsen er naturligvis altid et vigtigt element i at omsætte uddannelse til ny praksis. I arbejdet med Det dobbelte blik er det særligt vigtigt, fordi Det dobbelte blik er et mindset frem for en afgrænset, veldefineret metode. Det betyder, at tilgangen på den ene side er uhåndgribelig – den er ikke en opskrift, og udføres ikke i afgrænsede, veldefinerede rammer. På den anden side er Det dobbelte blik i vid udstrækning afhængig af kollektiv forandring af måden at arbejde på. Det er vanskeligt som enkeltperson at skabe de forandringer, Det dobbelte blik kalder på.
Implementeringen af Det dobbelte blik består derfor i høj grad af en forandring af den daglige praksis, som deltagerne allerede er en del af. Det kan fx kalde på justeringer af de redskaber og metoder, der i forvejen bruges i dagligdagen (f.eks. handleplaner, statusrapporter, børnefaglige undersøgelser) eller på justeringer af, hvordan man arbejder med dem. Oftest vil det kræve ledelsesmæssig opbakning og opmærksomhed, og her ser både ledere og kursister et behov for dialog undervejs i diplomforløbet.
Hvis uddannelse i Det dobbelte blik skal føre til praksisforandring, er der med andre ord behov for ledelsesmæssig opbakning og opmærksomhed, både i opstarten af et kompetenceudviklingsforløb og undervejs. Behovet skærpes af, at mange organisationer oplever omorganiseringer og ledelsesskift undervejs.
Uddan på tværs af fagligheder og funktioner
Udviklings- og forskningsprojektet, som danner baggrund for Det dobbelte blik, viser gode erfaringer med at anvende mindsettet i tværfaglige sammenhænge. På denne måde kan mindsettet rejse videre i blandt andre fagpersoner, som arbejder med barnet eller den unge. Erfaringen fra projektforløbet er, at fælles uddannelse på tværs af de fagligheder, som er i berøring med børnene og de unge, kan give et fælles sprog og gøre det nemmere at kontakte hinanden på tværs af afdelinger.
På samme måde har der været positive erfaringer med at introducere Det dobbelte blik i grunduddannelse gennem de tværfaglige forløb i uddannelserne. Her blev det muligt at arbejde med tværfaglige cases, hvor deltagerne inspirerede hinanden til at få øje på nye forståelser af barnet og af de tværfaglige handlemuligheder. Omvendt kan manglende tværfaglighed i kompetenceudviklingen – særligt i de forløb, der er målrettet kommunerne – udgøre en risiko for, at Det dobbelte blik bliver sværere at implementere i praksis. Det skyldes, at mindsettet, hvis det for alvor skal implementeres, også fører til forandring af det sprog, børnene og de unge beskrives med. Skriftligheden har stor betydning, fordi den ‘rejser’ i organisationen og får betydning for børn og unges forløb – f.eks. gennem myndigheders beslutninger. Netop derfor kan det føles risikofyldt for medarbejdere at anvende Det dobbelte blik, især i skriftligheden.
Det ser altså ud til at være væsentligt at finde måder at arbejde tværfagligt og på tværs af afdelinger med mindsettet. På den måde er dette opmærksomhedspunkt tæt forbundet med det foregående afsnit om ledelsesdialog, fordi det i vid udstrækning er et ledelsesansvar at skabe gode betingelser for implementering af et nyt mindset i praksis.
Uddan både praktikere og facilitatorer – men overvej rammen
I udviklingen af det samlede koncept for kompetenceudvikling blev det besluttet at kombinere et praksisnært udviklingsforløb for en bred kreds af praktikere med et diplomforløb, som skulle ruste nøglemedarbejdere til at facilitere og understøtte implementeringen af Det dobbelte blik i kommunen. Erfaringen er, at dette todelte sigte med den samlede kompetenceudvikling giver god mening for kommunerne – altså ideen om at have fokus på de to roller; dem, der bruger Det dobbelte blik, og dem, der faciliterer organisationens implementering af mindsettet.
Erfaringerne viser også, at det kan være meningsfuldt at arbejde med forskellige læringsmål, afhængigt af rollen. For at kunne udfylde deres nye rolle kan facilitatorerne have behov for metoder og refleksioner, som ikke nødvendigvis er relevante for dem, som uddannes som ’brugere’. Det betyder ikke, at facilitatorerne ikke også er brugere af Det dobbelte blik. Snarere at det kræver noget andet og mere at skulle understøtte forandringer blandt kollegaer, end ‘blot’ selv at skulle anvende mindsettet i det daglige arbejde.
I praksis har det dog vist sig udfordrende at skabe gode rammer for især facilitatorernes læreprocesser. Noget af det knytter sig til de spørgsmål om ledelse, som er beskrevet nærmere i et ovenstående afsnit. Ikke alle de diplomstuderende havde klare aftaler med deres ledelse om, hvordan de skulle fungere som facilitatorer i organisationens hverdag. Noget af udfordringen ser desuden ud til at knytte sig til selve det, at facilitatoruddannelsen foregik inden for rammen af et diplommodul. Erfaringerne med diplomuddannelsen som ramme for at ruste medarbejdere til at arbejde (faciliterende) med Det dobbelte blik er blandet. En fordel ved at tilrettelægge undervisningen som et diplomforløb er, at det er en del af et formelt og kompetencegivende uddannelsessystem, som giver deltagerne ‘papir’ på deres kvalificering. Der kan dermed være gode grunde til at vælge et diplommodul som ramme for uddannelse i Det dobbelte blik. Erfaringen fra afprøvningen viser dog, at det kan være en udfordring at designe et undervisningsforløb, som giver mulighed for at fordybe sig i Det dobbelte blik og samtidig opfylder diplommodulets læringsmål og indholdskrav.
Erfaringen er, at det kan være en styrke at udvikle en række forskellige formater – fra det korte inspirationsoplæg over éndags workshops til længere udviklingsforløb – for at gøre Det dobbelte blik tilgængeligt for flere.
Lav praksisnær undervisning – understøt eksperimenter
Erfaringen fra afprøvningen af undervisningskonceptet er, at de største erkendelser og det største potentiale for praksisforandring sker, når deltagerne øver sig og eksperimenterer med afsæt i egen praksis. Kursister på diplomforløb og udviklingsforløb fremhæver de elementer, hvor de havde mulighed for at udvikle, træne og afprøve deres egen praksis. Der ser ud til at være tre vigtige elementer i at arbejde praksisnært med Det dobbelte blik.
Undervisningen i diplommodul såvel som udviklingsforløb var struktureret sådan, at deltagerne skulle træne brugen af det lærte imellem undervisningsgangene. Her ser der ud til at være et betydeligt læringspotentiale, fordi det at afprøve et bestemt redskab i praksis (f.eks. sammen med en ung) potentielt synliggør potentialet i at anvende Det dobbelte blik, og skaber læring for den enkelte. På den måde har konkrete hjemmeøvelser for nogle af deltagerne fungeret som erkendelsesproces og som inspiration til at arbejde mere med mindsettet.
Arbejdet med hjemmeøvelser kræver dog opmærksomhed på stilladseringen, fordi deltagerne skal finde plads til det i en travl hverdag. Det kræver derfor forudgående forventningsafstemning med deltagernes ledelse (som beskrevet i afsnittet om ledelsesdialog) samt en klar rammesætning af opfølgning på hjemmearbejdet på næstkommende kursusgang. Erfaringer fra projektperioden viser, at det er med til at opretholde fokus og momentum, når der veksles mellem undervisning og hjemmeopgaver – og når hjemmeopgaverne bliver brugt aktivt i undervisningen.
Erfaringen er dog også, at selvom der kan opstå ideer til måder at integrere Det dobbelte blik i eksisterende redskaber i undervisningen, så kræver det tæt opmærksomhed og understøtning, både fra underviserne og fra ledelsen, hvis disse ideer skal få et aktivt liv i organisationens hverdag. Erfaringen er altså, at praksisnær undervisning bidrager til, at deltagerne kan arbejde med aktuelle udfordringer, samtidig med at det på længere sigt også styrker implementering af Det dobbelte blik i praksis, idet der skabes en direkte forbindelse mellem mindsettets forskellige greb og deltageres praksis.
Brug underviseren som sparringspartner
Som beskrevet ovenfor kan det at ’øve sig’ være en væsentlig kilde til læring og nye erkendelser på vej mod at omsætte Det dobbelte blik til praksis. Det er særligt her, at deltagerne oplever ahaoplevelserne og mærker den forskel Det dobbelte blik kan have for deres praksis og ikke mindst deres blik på barnet eller den unge. Omvendt er erfaringen også, at øvelser, hvor grupper af deltagere står alene og famlende med anvendelsen af Det dobbelte blik, kan være vanskelige. Det dobbelte blik kan være et svært mindset at mestre, og faren ved at gøre det alene er, at man ender med at gøre mere af det man plejer.
Det ser ud til, at der især bliver skabt rum for læring, når underviserne involverer sig direkte i deltagernes arbejde med at afprøve og træne Det dobbelte bliks redskaber. Når de giver deltagerne aktiv feedback, arbejder med hjemmeopgaverne i undervisningen og hjælper øvelserne på vej ved at sætte tydelige rammer. Og ikke mindst når underviserne løbende guider deltagerne i forhold til, hvordan deres refleksioner relaterer sig til Det dobbelte blik.
Erfaringen er altså, at der er brug for at bygge kompetenceudviklingsforløb op om en underviserrolle, hvor underviserne går tæt på for at guide og udfordre kursisterne i at anvende mindsettet.
